Syg finansiering af sundhedscentre - 20. april 2005

Københavns Kommune

25/04-2005

I dag åbnede sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø officielt Københavns første sundhedscenter – Danmarks første sundhedscenter for kronisk syge borgere. Men de gode tanker om forebyggelse og bestræbelserne for at undgå hospitalsindlæggelser kan vise sig at blive en dyr fornøjelse for Kommunen. For i følge Inger Marie Bruun-Vierø fremmer regeringens oplæg til finansiering ikke den gode sag.

Københavns Kommunes sundhedsborgmester, Inger Marie Bruun-Vierø (Rad.) udtaler i anledning af åbningen af Sundhedscenter Østerbro (Danmarks første sundhedscenter målrettet kronisk syge borgere) følgende:

Med etableringen af Sundhedscenter Østerbro har Københavns Kommune både fået et sundhedscenter og fået taget hul på opgavefordelingen, som kommunalreformen kræver.

Kommunalreformen placerer ansvaret for forebyggelse, genoptræning og rehabilitering i kommunerne. Det har aktualiseret debatten om økonomien i sundhedscentre.

Det er min forventning, at sundhedscentrets arbejde vil betyde færre indlæggelser på hospitalerne, fordi de kronisk syge patienters sundhedstilstand bliver stabiliseret eller bedre. Det er efter min opfattelse ikke urealistisk, at vi kan nedbringe antallet af genindlæggelser blandt sundhedscenterets patienter med 15-20 pct.

Men det kræver, at kommunen på dette område skal have rådighed over et sundhedsbudget svarende til hospitalsomkostningerne for mindst 20 pct. af disse patienter. I det omfang kommunen lykkes med at forebygge indlæggelserne, skal pengene blive i kommunen til at finansiere sundhedscentre.

I det omfang det ikke lykkes at undgå indlæggelser, skal kommunen betale den fulde DRG-takst til hospitalerne ("pengene følger patienten"). Så må kommunen overveje om sundhedscentrene skal opretholdes som et supplerende tilbud og en ekstra udgift på sundhedsområdet.

Sådan er den finansieringsmodel, der er lagt op til i den nye sundhedslov, ikke skruet sammen. Desværre, for hvis kommunerne skal kunne løfte det ansvar, der forventes af dem i fremtiden, skal de økonomiske incitamenter være til stede – og være i orden.





ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site