Arbejdet med Langeliniebro fortsætterKøbenhavns Kommune25/04-2005 Arbejderne med at etablere den ny Langeliniebro har nu været i gang siden 1. marts, hvor etableringen af brofundamentet i Langelinieparken ved Folke Bernadottes Allé blev påbegyndt. Tidsplanen følges Selvom der under udgravningsarbejdet blev fundet spor af en tømmerkonstruktion, som er blevet undersøgt af Københavns Bymuseum, foregår arbejdet planmæssigt, og ifølge den overordnede tidsplan forventes arbejderne afsluttet i begyndelsen af december 2005. Den eksisterende bro fjernes 2. maj Næste fase af projektet vil medføre, at der ikke vil være forbindelse ad Langeliniebroen mellem Østbanegade og Langelinieparken i perioden fra 2. maj indtil den ny bro er færdig i begyndelsen af december 2005, idet den eksisterende bro nedtages. Fodgængere og cyklister henvises til i denne periode at benytte Oslo Plads eller fodgængerbroen mellem Østbanegade og Folke Bernadottes Allé ved Østerport Station. I forbindelse med nedtagning af den eksisterende bro vil der også ske nedrivning af de eksisterende bropiller, og i forlængelse heraf vil arbejdet med at etablere landfæster og søjler fortsætte. Mindst mulige gener Entreprenøren har valgt arbejdsmetoder der gør, at støvgener, støj og vibrationer begrænses til det mindst mulige, men det kan desværre ikke undgås, at arbejdet kommer til at påvirke broens nærmeste omgivelser. Vej & Park forsikrer dog, at støj og vibrationer ikke forventes at overskride de grænseværdier, som Miljøkontrollen har fastsat. Nattearbejde nødvendigt af hensyn til togdriften Af hensyn til togdriften vil arbejderne efter nærmere aftale med Miljøkontrollen periodevis ske om natten. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |